Med masser af fremmødte. Der var næsten ingen slinger i valsen, det blev til tre veloplagte sæt med både nyt og gammelt, en bunke danseglade mennesker, rigeligt med øl (kunne jeg både se og fornemme) et enkelt slagsmål, et par kiksere undervejs, jeg tror ikke noget opdagede det, og så var der dømt musik i næsten tre stive timer. Den Glade Gris er et forrygende sted at optræde, personale, dørmænd, bartendere, alle er professionelle, lette at kommunikere med, der er styr på aftaler og forhold, det er i sandhed en fornøjelse at gæste stedet. Gæsterne var glade, så vi bukker bare og takker for både dans, musik og sang.
Jeg vover påstanden, at særligt Janis joblinnumrene Peace of my heart og Bobby Mcgee er den type numre, vi skal have flere ind af. Cover-cover versionen Leonard Cohen ´s Halleluja, lykkedes over al forventning. K.D. Lang fik baghjul i den forstand, at den gik som vi havde ønsket, folk sang med, og den var godt placeret. Mens man venter på vores egne optagelsers tilgængelighed, hvis de ellers virker, kan man gense hendes version her.
Vi bukker og takker og håber at se folk igen ved førstkommende lejlighed.





Når vi spiller ude, har vores guitarist altid to appelsiner med, don’t ask why, det ser ud til at virke for ham. Og så er det jo egentlig ligegyldigt med argumentet for traditionen.